Oversiden af foden

Oversiden af foden

Ondt ovenpå foden
Nogle mennesker kan opleve gener i fodens vrist. Årsagen kan være de omtalte “træskoknuder”. En anden årsag til gener ovenpå foden kan være nedsat bevægelighed – eller stivhed i mellemfods-knoglerne. Det medfører ofte en generende overbelastning når man bevæger sig fremad, idet der da sker en bøjning opad i mellemfoden. Kan mellemfoden ikke bevæge sig i fornødent omfang, “klemmer” det i leddene, og der opstår gener. Her kan det være en fordel, at gå i fodtøj med en lidt stiv sål som til en vis grad modvirker, at man bøjer i mellemfoden. Derved lettes den fremadskridende bevægelse i gangmønsteret.
Skæv/indadbøjet storetå
Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2´den tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten samt en nedgroet negl på storetåen.
Årsag: Fodtøj. Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt tilstanden opstår, så skyldes det fodtøjet, der er for spidst i snuden.
Behandling: Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer ud på plads – hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser. Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.
Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.Hos ganske mange mennesker opstår der en “knude” på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.
Årsag: Dette er en reaktion på en overbelastning, der er forårsaget af fodtøj. Især træsko (heraf navnet) er årsag til disse knogletilvækster. Personer med en høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet. Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen eller, hvor kanten af skoen, det pågældende sted, er meget hård.
Igen ser man kroppen reagere mod for stor en belastning med en fortykkelse. I dette tilfælde er der dog tale om en fortykkelse af knogle eller bindevæv, der danner disse knuder oven på foden.
Behandling: Der er kun ét at gøre og det er at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.
“Træskoknuder”
Hos ganske mange mennesker opstår der en “knude” på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.